Pædagogens opgave ved brug af medierne

Den almindelige mening baserer for det meste på mediepanikker og angsten for nye medier.

Den faglige mening kender til børns brug og kommunikation via de nye medier.

Pædagogen går derfor ud fra:

· At de nye medier er en del af barnets hverdag og at de derfor skal tages alvorlig

· At arbejde med de nye medier for at fremme kommunikations og identifikationsprocesser

· At de nye medier indebærer en ny form for læring

· At børn skal understyttes til at få en kritisk omgang ved brugen af medierne

· At de nye medier åbner et nyt rum for fælles aktiviteter

· At de nye medier er en del af hvores nye kultur

· At brugen af nye medier er afhængige af alder og socialt miljø

· At nye medier indebærer farer som permanent forbrug, isolation og mangel af motorisk bevægelse

Pædagogens mål må være, at gøre børnene til mundige og ansvarlige brugere af nettet. Pædagogens opgave er derfor:

· Formidle fagviden om de nye medier

· Hjælpe brugere med at forstå de forskellige udsagn om nye medier, for at kunne betragte disse kritisk med hensyn til farer og nytte

· Skaffe en bevidshed om hvordan de nye medier kan virke på den enkelte

· Sørge for at få tilgang til nye medier

· Fælles arbejde med medier

Hvem er de faste deltagere i mediepanikken?

Faste deltager i mediepanikken er journalisterne på den ene side, som for det meste udøver negativ kritik og arbejder med slagord. Vi får ikke meget baggrundsinformationer.

På den anden side er det fagpersoner som ser Arto som helhed. Deres fokus ligger på hvordan og hvorfor unge færdes på nettet. Når vi læser artikler fra fagfolk, får vi et mere funderet viden. De synes, i modsætning til journalister (med fokus på det negative), at børn og unge også får noget ud af at bruge Arto. Fagpersoner har accepteret og anerkendt disse nye medier. De ved at det er en del af hvores hverdag og at børnene må lære en rigtig omgang ved brugen af nettet.

Når man læser negativ kritik i avisen eller lignende, får man fornemmelsen af, at de vil indskrænke eller nedlægge børn og unges brug af nettet.

Og tildels kan man får fornemmelsen af at det bare er Artos skyld, at der sker uheldige ting. Dem der misbruger nettet bliver for det meste ikke anklaget i medierne.

Referater af det læste

Bag om Arto.dk – fra venskab til mediepanik

Artiklen er skreven ad Malene Chalotte Larsen. Da der bliver gentaget meget fra andre artikler med samme forfatter, vælger jeg kun at skrive det der er kommet nyt til.

Unges private og offentlige rum Der bliver opført tre rum

· Privat (hjemme)

· Offentlig omverden

· Kontrolleret arbejdsplads/skole

For de unge er disse tre rum kontrolleret af voksne. Det er derfor de vælger, at mødes på nettet, som ikke er overvoget af voksne (ungdomsocialicering).

Arto
Startet 1997 af Morgens Borg som til den tid var gymnasieelev. Til den tid kaldte han det Artomania, som var en hjemmeside med vittigheder. Fordi Arto fulgte brugernes behov kom der flere funktioner til, som f.eks. gæstebogen, hvor man kan kommunikere med hinanden.

Idag kan man sige:
UNGDOM, VENSKAB OG IDENTITET ER BLEVET KOBLET MEGET TÆT SAMMEN PÅ NETMØDESTEDET.

Arto i medierne
I den sidste tid kan vi læse meget om mobbning, truelse og bagtalelser der sker på nettet. Men man skal være klar over, at netop disse også sker i fysiske rum. Trods alt viden om at mobbning, truelser og bagtale også finder sted i det fysiske liv, fokuserer medierne disse uheldige ting på nettet. Man kalder det MEDIEPANIK.

Vores ”mediehistorie” viser, at indføringen af nye medier altid har medført mediepanik (tegneserie). Enkeltsager bliver fremstillet frem for generelle billeder. Der bliver ikke snakket eller skreven om at nye medier indgår i hverdagskulturen og er præget af mangsidighed, som jo også kan være noget positivt.
Børn forstår ikke denne panik. De spørger sig hvorfor der ikke bliver skrivet om glade børn, der for noget positivt ud af at bruge Arto.

Medierne citerer ofte Rudy Frederiksen, en såkaldt chatkonsulent, som har en negativ holdning overfor Arto. Vi læseri medierne om at han forsker på de unges adfærd på nettet, men ingen efterspørger om han overhovedet har de nødvendige forudsætninger.

STUEARREST

Artiklen ”stuearrest” og ” En legeplads, cyberspace og andre rum” er et uddrag af Tidsskriftet "ungdomsforskning", skreven af Niels Ulrik Sørensen.

”Gå ind på dit værelse og bliv god igen”

Stuearresten blev i halvfjerdserne dømt til social isolation. Den var først ophævet når far og mor sagde, at de var god, eller barnet havde mulighed for at tænke over sin adfæd og selv finde ud af hvornår det var passende at komme ud igen.

I hvert fald var det en fysisk og ligeledes en social isoation. Sådan er det ikke længere. Idag ville en social isolation først finde sted, hvis man fratog barnet mobiltelefon eller adgang til nettet på værelset.

Begrebet rum har forandret sig. Med cyberspace har begrbet rumlighed fået en ny bevidshed. Ved siden af det fysiske rum er der også opstået det virtuelle rum, som går på kryds og tværs.

En legeplads, cyberspace og andre rum

Rum er ikke bare rum. Rumforståelsen har forandret sig i løbet af de sidste årtier. Teenagerværelset er et fysisk rum med vægge, vinduer og døre. Legepladsen er også et fysisk rum, men ikke begrænset af vægge. Også Arto.dk er et rum, her er der heller ikke nogen vægge, døre eller vinduer. Det er et virtuelt rum, der besøges af unge mennesker, der befinder sig i diverse fysiske rum.
Fælles har de, at de unge som bruger dem, er med til at give dem betydning (formål og spilleregler).

Brugernes betydning/definition for rummene stemmer ikke altid overens med samfundets forestilling om betydningen. F.eks. en legeplads, der ikke er et mødested til ældre drenge.

Med cyberspace udfordres vores forståelse af rum. Retten til at definere de enkelte rum og hvad et rum er for noget, kan ikke besvares konkret. Men forskere fordrer op til, at beskæftige sig med begrebet rum som nye ungdomsværelser og opfordrer samtidig til, at integrere den nye viden i ungdomskulturelle og i institutionaliserede rum.

Kærlighed og venskab på Arto.dk

Artiklen er skreven af Marlene Charlotte Larsen, på baggrund af en syv måneders virtuel etnografisk undersøgelse af hjemmesiden Arto.dk (feb.-sept.2005).

· Arto: Et rum for identitetskonstruktion (egen og hinandens) blandt unge

· 600.000 brugere mellem 12-18år

· Kommunikation med venner. En forlængelse af hverdagen og for at holde venskaber til lige ved af sms og beskeder.

· Nye venner via profiler. Venskab for dermed ny betydning.

De populærste funktioner på Arto.dk er

· Social og kontaktskabende (gæstebog, chat, debatter, klubsektion)

· Personlig og profilerende (vise hvem man er via profil, billedgaleri, opslagstavle)

Begge har fælles, at fremstille sig selv og hinanden. Venskab og identitet er centrale begreber.

En stor den af kommunikationen er centreret omkring de venner man har i forvejen (ses i unges profiltekster).

Profiltekst: Personlig hjemmeside hvor der kan læses hvem man er. Man skriver ikke kun om sig selv men også om venner (Sproget er i høj grad præget af kærlighedsdiskurs. Disse kærlighedsdiskurser finder idag først og fremmest sted på Arto og ikke når de mødes fysisk.). Når venner laver profiltekster for hinanden, er de for det meste positive(Positive omtaler fra andre brugere skaber selvtillid) og såmed en slags blåstempling fra vennerne på at man er god nok og værd at kommunikere med. (de unge iscenesætter hinanden).

Ved at læse og konstruere hinandens beskrivelser/profiler kan brugerne vælge nye venner. Hermed har Arto åbnet et særlig rum for venskabsdannelser og identetetskonstruktion.

Hjemmeside hos Arto tilhører IRL (in Real Life).

Arto.dk-hvorfor, hvordan og hvem?

Artiklen giver et kort indblik i hvad Arto.dk er, skreven af Marlene Chalotte Larsen.

· Danmarks største netmødested og mest besøgte hjemmeside blandt unge (13-17år).

· I løbet af den sidste tid har Arto.dk ofte været i journalistiske mediers søgelys. Hjemmesiden har været udsat for voldsom kritik (unge mobber og truer hinanden)

· Arto.dk for de fleste brugere blot en del af hverdagen (hygge, kommunikation med venner, finde nye venner)

· Hun tager udgangspunk i hendes etnografiske undersøgelse på et halvt år. Vi får et uddybende indblik i hendes arbejde på Arto.dk