MEDIEKULTUR

Kapitlet ”Mediekultur” fra bogen ”Dansk, kultur og kommunikation” er skreven af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt. Det giver et indblik i hvordan og hvorfor der arbejdes med de ”nye medier” gennem pædagogens uddannelsesforløb. Deres formål er at kvalificere og professionalisere pædagogens holdning til børn og unges mediebrug og samtidig at få studerende til at arbejde med netop disse medier.

Medierne og deres brug har forandret sig meget i de sidste årtier. Vi er kommet væk fra TV og radiokanaler hen til apparater som computer, mobiltelefon og i-pod som opfylder mange funktioner. Vi har nu adgang til underholdning, information og efteruddannelse uafhængig af tid og rum. For pædagogens profession er det vigtigt, at forstå og arbejde med disse medier. Kun på den måde vil vi kunne optimere pædagogens arbejde og finde hen til forklaringer på børn og unges adfærd uden at falde i bekymring over for skadelige virkninger via nye medier.
Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt påpeger, at børn har deres egenkultur i børneproducerede web-sides, i chatter og i fællesskaber på nettet og det er her de deltager sammen med andre børn. Det er her børn også udvikler sociale kompetancer.
Det er derfor pædagogens opgave at sikre en kreativ anvendelse af computeren, ved at deltage sammen med børn og unge.

For at se mulighederne og relevansen for børn og unges brug af medier, er det for pædagogen vigtig at samle egne oplevelser og erfaringer.

Gennem studiets forløb bliver der derfor arbejdet med:

· Weblogs (personlig side/ dagbog på nettet)

· Flickr (fotofællesskab på nettet)

· Del.icio.us (en side til at genfinde steder på nettet)

· Bloglines (personlig nyhedslæser)

IAGTTAGELSE

Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefon?

Ligemeget hvor eller hvornår, det er næsten altid muligt at iagttage folk der snakker i telefon.

Før i tiden startede samtalen for det meste med at den opkaldte sagde sit navn. Idag hører man istedet for et ”hallo” fordi det formentlig er klar hvem der tales til.

Ofte kan man også høre ”hvor er du?” eller ”hvad laver du?”, man kan jo være alle mulige steder idag. F.eks. har man lov til at telefoner i fly og måske findes der også telefoner der kan bruges under vand.

At snakke i telefon er ikke så privat som før i tiden. Det er ligemeget hvem der lytter eller hvem der forstyrres, der bliver bare snakket løs.

Hvis man er i en fysisk samtale, sker det ofte, at samtalen bliver afbrudt på grund af en telefonopringning. Der bliver bare taget imod opringningen uden at der tages hensyn til den oprindelige samtale. Når man kigger på sadan en situation nærmere, er det iøjenfaldende, at det oftes synes at være i orden. Det er intet problem for den fysiske samtale at blive afbrudt.

Når man snakker i telefon, kan det også ske, at man bliver afbrudt fordi der er en anden der banker på. Så hedder det bare ”oh- jeg får en opringning mere, jeg ringer dig op lige om lidt igen ”. Der bliver ikke sagt farvel eller spurgt om det er i orden.

Det kan også ske, at man sidder i bussen og hører forskellige melodier. Hvis man så kigger hvor lydene kommer fra, få man øje på nogle unge der er igang med at sende musik frem og tilbage til hinanden.

Det påfaldenste ved udviklingen af mobiltelefonen er, at man går ud fra at enhver har en mobiltelefon.

Referat af "R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd?"

Artiklen "R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd?" er skreven af Marianne Rathje og Ole Ravnholt. De to beskriver særlige træk i de nye skriftmedier (chatsprog og sms-sprog) som ”rebusskrift”, regibemærkninger, forkortelser, smileyer, store begyndelsesbogstaver og fejlgæt.

Både chat (skriftlig samtale mellem en gruppe af deltagere i et visuellt rum (computer) på samme tid) og sms (sende skriftlige beskeder via mobiltelefon mellem to personer, afsender og modtager kommunikerer ikke tvingende på samme tidspunkt) bliver brugt til uformel kommunikation og der bliver ikke stilt stor krav til korrekthed.

I artiklen bliver der gjort opmærksom på begrænsninger ved brug af chat og SMS. I en telefonsamtale for man hurtig respons, mens vi ved brug af chat og SMS først skal bruge tastaturen. Brugen af denne er langsommere end talt sprog. Hos sms er der desuden begrænsninger for mængden af informationer.

Der er på grund af inputhastigheden opstået et chat/sms sprog med forkortelser og udtryksformer, som spreder sig mellem de unge, men som indtil nu ikke har spredt sig meget i de traditionelle medier og i den offentlige kommunikation.

Referat af "Smileys: Cul8r*. Korte SMS-tekstbeskeder skaber nærvær"

Artiklen "Smileys: Cul8r*. Korte SMS-tekstbeskeder skaber nærvær" af Birgitte Raben, beskriver at sms-beskeder fungerer som nærværsbro mellem familiemedlemmer og venner, selvom man er fysisk fraværende. Især i denne globaliserede verden kan sms´er skabe en følelse for tryghed, fordi man umiddelbart kan sætte sig i forbindelse med derhjemme, når man er på udenlandsophold eller når man har problemer.

Birgitte Raben beskriver, at der med sms er mulighed for spontant at kontaktere personer uafhængig af tid og rum, og at det er op til modtageren, hvornår denne vil læse eller besvare den. SMS gælder som en ukompliceret form at meddele sig på, fordi den ikke kræver øjeblikkelig respons.

Men sms ´er tjener ikke kun for nærværsbroer når man er udenfor landets grænser. Også i Danmark er der stor behov for spontant og ukompliceret form for meddelelse mellem menneskerne.

SMS hjælper med til at formindske den mentale afstand og skaber mulighed for at føle sig nærværet til venner og familier. Desuden skaber sms en fysisk afstand uden at være helt fraværende.

Referat af "Sms'er ødelægger ikke sproget"

Artiklen ” Sms'er ødelægger ikke sproget” er skreven af Maria Præst den 28/8/2006. Den handler om, at danskerne sjusker med sproget når de skriver sms eller mail og at dette ikke påvirker sproget(ifølge sprogforskere).

Der findes fire karakteristiske træk for sms og mail:

Rebusskrift: Ordene afkortes eller skrives som de lyder. ”sæføli”

Regibemærkninger: Fysisk reaktion. ”griner”, ”vinker”

Forkortelser: FASAG – falder fra stolen og griner

Smileyer: :) :(

Så kommer Maria Præst også ind på, at ord får nye betydninger med generationsskift. Hun siger, at vi låner ord fra udlandet som først senere bliver udkonkurreret af danske ord f.eks. ”hjemmeside”.

Ud over det nævner hun nettet som mulighed for at have det sjovt med sproget. En side der omdanner sætninger til de unges sprog (styrelizeren), en hvor netavisen er oversat til ungdomsslang (læze avis på en måde, der styrer for sygt), en hvor der dannes sætninger som staves ens forfra og bagfra (palindromer.dk), nogle sider med rim og remser (rimordbog) og til sidst lidt gymnastik til tungen(tungebrækkere).

Hvis man er interesseret i det danske sprogs udvikling, ville en nyttig side være Gammeldansk ordbog eller ordbog over det danske sprog(ODS).